HÍÐnafnorðhvorugkynn. [hi, Ivar Aasen], a lair, den, esp. of a bear, N. G. L. i. 45, 46, Grett. 100, Glúm. 330, Gþl. 444, Korm. (in a verse, of a sword’s sheath).COMPDS: híðbjörn, híðbyggvir.II. Híði, a, m. a pr. name, Fms. viii.