skepti
nafnorðhvorugkyn
n. a shaft; tvennar tylptir örva, skefla eðr brodda, N. G. L. i. 201; var skeptið langt at spjótinu, Gísl. 101.
COMPDS: skeptiflétta, skeptismiðr, skeptivölr.
II. a handle; höggva sax af skepti, Grett. (in a verse); kníf-skepti, a knife-handle.