Yrða

kverkmæltur

lýsingarorðkverk-mæltur
sem getur ekki myndað tungubrodds-r en myndar tungurótar-r (úfmælt r) í staðinn, gormæltur
Orðasvið
raddeinkenni
Frumstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
Nf.
kverkmæltur
kverkmælt
kverkmælt
Þf.
kverkmæltan
kverkmælta
kverkmælt
Þgf.
kverkmæltum
kverkmæltri
kverkmæltu
Ef.
kverkmælts
kverkmæltrar
kverkmælts
Miðstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
Nf.
kverkmæltari
kverkmæltari
kverkmæltara
Þf.
kverkmæltari
kverkmæltari
kverkmæltara
Þgf.
kverkmæltari
kverkmæltari
kverkmæltara
Ef.
kverkmæltari
kverkmæltari
kverkmæltara
Efsta stig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
Nf.
kverkmæltastur
kverkmæltust
kverkmæltast
Þf.
kverkmæltastan
kverkmæltasta
kverkmæltast
Þgf.
kverkmæltustum
kverkmæltastri
kverkmæltustu
Ef.
kverkmæltasts
kverkmæltastrar
kverkmæltasts