örvænn
lýsingarorðör-vænn
adj. beyond expectation, past hope; fyrir hann var einskis örvænt orðs né verka, anything could be expected from him, he was able to do anything. Ísl. ii. 326; þó er eigi örvænt (‘tis not unlikely) at ek hafa ámæli af konu minni, Nj. 65; eigi er örvænt at skjótt steypi hans ríki, Fms. i. 207.