Yrða

hændur

lýsingarorð lýsingarháttur þátíðar
sem sækist í nærveru e-s
vera <mjög> hændur að <honum>
→ sjá: hæna sagnorð, hænast sagnorð
Frumstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
hændur
hænd
hænt
þolfall
hændan
hænda
hænt
þágufall
hændum
hændri
hændu
eignarfall
hænds
hændrar
hænds
Miðstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
hændari
hændari
hændara
þolfall
hændari
hændari
hændara
þágufall
hændari
hændari
hændara
eignarfall
hændari
hændari
hændara
Efsta stig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
hændastur
hændust
hændast
þolfall
hændastan
hændasta
hændast
þágufall
hændustum
hændastri
hændustu
eignarfall
hændasts
hændastrar
hændasts