Yrða

mæltur1

lýsingarorð
vera mæltur á <þýsku>
geta talað þýsku
vera vel mæltur
vera vel máli farinn
→ sjá: mæla2 sagnorð
Frumstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
mæltur
mælt
mælt
þolfall
mæltan
mælta
mælt
þágufall
mæltum
mæltri
mæltu
eignarfall
mælts
mæltrar
mælts
Miðstig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
mæltari
mæltari
mæltara
þolfall
mæltari
mæltari
mæltara
þágufall
mæltari
mæltari
mæltara
eignarfall
mæltari
mæltari
mæltara
Efsta stig
Karlkyn
Kvenkyn
Hvorugkyn
nefnifall
mæltastur
mæltust
mæltast
þolfall
mæltastan
mæltasta
mæltast
þágufall
mæltustum
mæltastri
mæltustu
eignarfall
mæltasts
mæltastrar
mæltasts